Quantcast
Channel: Kollegiekokkene » Tips og tricks
Viewing all articles
Browse latest Browse all 19

Med Tuborg på Roskilde

$
0
0

Kollegiekokkene var så heldig at blive inviteret på Roskilde festival af Tuborg. Tanken fra Tuborg var at sprede deres nyeste kampagne “Drik med Respekt” via bloggere ud til alle jer. Jeg er personligt vild med festivaller og har også deltaget flere år på Roskilde, så en SU-venlig (gratis) billet til lørdag sagde jeg selvfølgelig hurtigt ja til.  I løbet af 4 timer fik vi frokost, en rundvisning på cykel til Tuborgs forskellige barer inden- og udenfor festivalpladsen, kom backstage på Orange scene samt gratis drikkevarer. Alt i alt en helt fantastisk og anderledes oplevelse på Roskilde. Under drikkevarer bød Tuborg også på deres nye Tuborg Sommer-øl med halv øl og halv lemonade og en alkoholprocent på kun 2,3%. Lidt for sød for min smag, men kan se ideen til dem der ikke så godt kan lide smagen af øl.

Nyder en iskold Sommer øl lige inden vi skal backstage på Orange.

Nyder en iskold Sommer øl lige inden vi skal backstage på Orange.

Jens poser foran badekaret fyldt med øl og is - genialt i sommervarmen.

Jens poserer foran badekaret fyldt med øl og is – genialt i sommervarmen.

Nu er sommeren godt nok ved at være ovre og skolen starter snart hvis den da ikke allerede er startet, men jeg synes alligevel jeg ville give  ”Drik med Respekt” videre. I udtrykket ligger ikke en løftet pegefinger men derimod en opfordring til at huske der er en dag i morgen. I dag er det blevet endnu vigtigere end dengang jeg var omkring de 17 og var afsted på Roskilde i 9 dage, alle bestående af heftigt druk. En rigtig god ven, der var afsted hele ugen i år, sagde til mig lørdag aften “Jeg kan simpelthen ikke forstå vi kunne holde til det dengang – jeg er fuldstændig smadret”. Det er nemt at sidde her og være hellig men jeg har bestemt heller ikke styr på at drikke med respekt – sidder tilfældigt lige og skriver dette indlæg i min seng med pizza og en cola, da jeg har frygtelige tømmermænd.

Ud over at drikke mindre er et godt måltid også med til at holde festen kørende længere. Der er masser af lækkert og varieret mad at finde på festivaller, men prisen er typisk også høj. Hvis du vil spare lidt penge kan du med fordel derfor selv medbringe noget mad. Jeg har haft god erfaring med at tage hjemmebagte pølsehorn og pizzasnegle med til den lille sult hen på eftermiddagen. Disse holder dog kun de første par dage grundet manglende køleskab. Man kan også fint medbringe rugbrød og diverse pålæg der ikke kræver køl – personligt er jeg glad for Fårborg dåse leverpostej eller Den leende ko-ost  efter et par dages druk :) Hvis du er den heldige ejer, eller kender en der har et stormkøkken/ trangiasæt er mulighederne lige pludselig mangedoblet. Til morgenmad (når man står op altså) er der ikke noget så nemt og mættene som havregrød. Personligt fortrækker jeg at putte enten sukker, brun farin eller pålægschokolade ovenpå. Til aftensmad er en vegetarisk ris- eller pastaret en nem mulighed der ikke krævet køleskab. Oftest er det muligt at handle i et nærliggende supermarked, hvormed kød og mælkeprodukter kan indgå i festivalskosten.

Jeg håber at du er blevet inspireret til lidt billigere måde at tage på festival de næste mange år.

Når du nu alligevel har læst så langt, vil jeg da også lige slå et slag for muligheden for at øve udendørsmaden på f.eks. en vandre- eller cykeltur i det smukke dansk efterårsvejr, vi har i vente de næste par måneder :)

Glædelig studiestart og efterår.

Hilsen Lea

The post Med Tuborg på Roskilde appeared first on Kollegiekokkene.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 19